info@innerfreedom.dk| +45 29924348

Pilgrimsvandring hjertechakraEn af de forunderlige ting ved livet er, at det aldrig kopierer sig selv. Alting er friskt hele tiden – hvilket vi for alvor oplever, når vi slipper fri af sindets fængsel. Derfor er der heller ingen ”opskrift”, der virker for alle. At læse noget om det, der har hjulpet andre på deres vandring kan hjælpe os til at forblive levende og kreative på vores egen vandring.

Når vi deler vores oplevelser og indsigter, inspirerer vi ikke kun andre men forstærker også effekten af oplevelsen eller indsigten i os selv. Nærværet vokser udenfor og indeni os.  Vi inviterer dig derfor til at skrive dine oplevelser ned og sende dem til os. Det behøver ikke at være store mirakler – det kan være subtile forandringer, som skaber en effekt i dit liv. Og det behøver ikke kun være friheds-oplevelser – det kan også være blokeringer du har mødt på vejen.

Send din feedback til info@innerfreedom.dk. Nedenfor kan du læse om nogle deltageres forskellige oplevelser og indsigter fra retreats, satsangs, pilgrimsrejser mv.

Jeg kan mærke at jeg har nået et nyt niveau af tillid indeni. Forunderligt, sart………som om jeg skal værne det.

seaJeg vil gerne sige jer tak for alt hvad I kreerede og måden i holdt energien de 9 dage på Filippinerne. Jeg føler mig så veltilpas og tryg sammen med jer. Det er så vederkvægende for min sjæl og hele system.
Jeg er totalt forelsket i Filippinerne, naturen, menneskene, maden, vandet, solen, energien. Jeg har en følelse af at have været i paradis. Er dybt taknemmelig for oplevelserne i og under vandoverfladen. For hele processen jeg oplevede med at overgive mig.

Jeg kan mærke at jeg har nået et nyt niveau af tillid indeni. Forunderligt, sart………som om jeg skal værne det. Føler, at jeg læner mig tilbage i en stor hængekøje, bliver holdt og båret…………..alt imens jeg udfører mine daglige aktiviteter og møder med omverdenen (dog meget langsomt og lidt dovent). Ingen sensationer, ingen dramaer. Livet ér bare.

Der er også forandringer i min fysiske krop. Som om cellerne vibrerer anderledes.

Jamen, jeg er da bare så glad og taknemmelig. Min verden er blevet udvidet. Verden er vidunderlig og smuk.

Taknemmelig for min kontakt med Milla………….hun er da det skønneste væsen.

Tak, tak, tak

Med al min kærlighed
Hanne

Fra Hanne – efter rejse til Filippinerne

Tilstanden efter Samsø-retreatet er stadig i mig.

Kære Cecil og Bruhn!

Tilstanden efter Samsø-retreatet er stadig i mig.

IMG_2542Jeg har tilsyneladende mistet evnen til at ærgre mig eller være unødigt bekymret. Jeg nærmest betragter begivenhederne i livet som det, de er, nemlig begivenheder og ikke mig. Jeg er ikke disse begivender. Jeg føler en dyb tillid og føler mig båret af en meget positiv energi. Jeg føler en kærlig undren og overbærenhed i forhold til det jeg ikke lige forstår – har også mistet evnen til at dømme eller fordømme. Hvis fordømmelsen dukker op i mig, bliver den ligesom visket ud. Den kan ikke hæfte sig. Jeg oplever, at min energi ekspanderer.

Jeg har altid nydt mit arbejde, men det er som om jeg først nu, rigtig ved hvad nydelse er. Denne særlige kvalitet af væren gennemstrømmer mig uanset hvor jeg befinder mig. Min oplevelse af naturen har ændret sig drastisk. Jeg føler og oplever en forbundethed og en slags kommunikation med naturen, som bare er, fuldstændig uanstrengt, hvor jeg bliver gennemstrømmet, eller gennemskyllet. Denne tilstand ligesom vokser og vokser i mig på forunderlig vis. Ind i mellem tænker jeg: hvornår mon det holder op? Men det gør det tilsyneladen ikke. Jeg vågner hver morgen med et smil.

Jeg har tidligere fra tid til anden haft lidt problemer med mine (under)ben. Kunne ved særlig anstrengelse få lidt smerter. Det er helt forsvundet. Mine ben føles meget friere og stærke, følelsen i dem er helt forandret.

Jeg er bare glad, glad, glad. Føler mig løfter op i en helt anden frekvens.

Tak

imgs

Til tider kan et menneske köre ski som ingen anden har gjort det för ham.

Han er opslugt af den helt perfekte rörelse, der kommer af at hans sjæl er i fuldkommen hvile.

Af at han helt og holdent er omgivet af kærlighed.

Af at han er et med det der er der.

Af at han er lykkelig.

Hvis han saa stopper op for at lytte til stillheden og forklare for bjergene at dette ikke sker saa tit,

og solen derved forblinder ham,

saa forlader sjælen hans krop.

Og han er fri.

Til en anden tid havde han råbt ”gracie mille”” ud over bjergene.

Men denne gang bliver han bare helt stille.

Per

Bruhn ski“Alting gik op i en højere enhed”
Kære Bruhn og Cecil
Det er den mest fantastiske tur jeg har haft, alting gik op i en højere enhed, ski, oplevelser, stilhed, sol, slud, bjergluft, vind, meditation, snak, fællesskab, hjerteenergi, ren energi …  og det, der er udenfor ords rækkevidde. Det var en gave. Tak.
Kærligst Sohan
Fra Sohan – efter Flow-retreat på ski i de italienske bjerge.