Du er velkommen til at sende os spørgsmål angående din udviklingsproces, indre frihed og naturligvis spørgsmål af mere praktisk karakter. Hvis spørgsmålet kunne have relevans for andre, vil vi gerne sætte det ind her i denne sektion – det sker naturligvis kun med din tilladelse.

Skriv til info@innerfreedom.dk – vi svarer så hurtigt, vi kan – afhængigt af kursus- og rejseaktivitet.

Er der en fri vilje?

Det er et spørgsmål filosoffer har tænkt over i umindelige tider. Svaret på spørgsmålet er Mu. Det er japansk og betyder ”ja og nej” på samme tid.

Fra det Absoluttes perspektiv er der ikke noget, der kan kaldes fri vilje, fordi der ikke er nogen til at have den. Vilje er forbundet med persona, tid, rum og karma. Når alt dette er transcenderet findes det ikke længere – der er kun valgløs bevidsthed (choiceless awareness) tilbage. Valgløs bevidsthed kunne også kaldes guddommelig vilje – ubetinget, spontan og uendelig intelligent.

Når man fra det universelle perspektiv ser på menneskeden ser man i realiteten heller ikke fri vilje. Mennesker handler på baggrund af programmeringer (årsager, vaner og handlemønstre) som kan være bevidste eller ubevidste.

Men ser man gennem øjnene af “den der handler” – så er der en fri vilje, simpelthen fordi, der er nogen til at have den. Så simpelt er det. Mennesket skaber sin virkelighed igennem fortolkninger, tanker, ord og handling. Ideer materialiseres til fysisk form. Dette skaber problemet med valg, som er noget det dualistiske sind bruger rigtig meget tid på at tænke over. ”Skal jeg vælge det ene eller det andet”? Og efterfølgende – ”hvad ville være sket, hvis jeg havde gjort dit eller dat i stedet for”? Alt sammen med til at skabe det konstante dilemma, der kendetegner ”livet i sindet” – også kaldet lidelse :o))

Men misforstå ikke – at være fanget i det dualistiske sind er en fantastisk skole – en måde at katalysere en dybere forståelse af gode og dårlige valg og hjertets blomstring. Når der ikke længere er brug for denne skrappe skole bliver du sat fri i det uendelige mysterium, som Livet er, og her er “vilje” ikke længere så vigtigt.

Kærligst
Bruhn

Jeg har lavet en del Presence work og oplever nu en glæde/presence indeni, hver gang jeg giver mig selv lov til det. Jeg vil gerne vide, om den bliver ved med at vokse af sig selv eller om jeg skal være opmærksom på den og huske mig selv på at den er der? (Jeg forstår, at jeg ikke er oplyst – jeg vil bare gerne vide, om jeg kan leve mit normale liv unden at være bekymret for, om jeg sinker eller forhindrer processen)?

Tak for din mail. Dejligt at du er i stand til at forbinde dig med glæde og Presence. Det er en dyrebar gave. Tilstanden af glæde og Presence fordybes også når du lever dit ”normale” liv – det handler om at integrere den I alt, hvad du gør. Og pludselig finder du dig selv i ubetinget frihed.

Selvfølgelig finders der mange ting, der hjælper dig på din rejse mod indre frihed. Men vi fortæller aldrig andre hvad de skal gøre, for det svar findes kun i dem selv. Vi vil gerne inspirere og fortælle lidt om, hvad der har virket for os:

  • At være i forbindelse med repræsentationer af dit højere selv hver dag, hver time, hvert minut….konstant :o)
  • At være på længere retreats med oplyste lærere – det er ligesom at lægge dit ego i en stærk opløsningsvæske
  • At træne vores kroppe, sind og sjæle til at vibrere på højere frekvenser – gennem energi-arbejd
  • At spise højt vibrerende mad – tæt på solen – som frugt og grøntsager (helst biodynamiske/øko)
  • At gøre det, vi brænder for at gore
  • ……og en masse andre ting……

Det handler ikke om hvad du gør, men hvordan du gør det….og vigtigst af alt – hvad du ER. Når du forbinder dig med sand væren og lader gøren opstå derfra, bliver dine ”handlinger” af en helt anden kvalitet og dybde.

God fornøjelse!

Kærligst
Bruhn

Hvis oplysning er, at alt det vi ikke er, falder bort, så vores essens viser sig, og ikke en opnåelse af noget “nyt” som sådan, hvordan kan det så være noget, der bliver “givet” eller overført fra én person til en anden?

Allerførst…. Det sker ofte at dualiteten opstår, når vi anvender sproget, det er simpelthen indbygget i det……
Oplysning kan meget vel beskrives som at alt det, vi ikke er, falder bort – vi dis-identificerer os simpelthen med alt det, vi ikke er. Og når det sker, bliver vores sande selv – vores Buddha-natur –  synlig af sig selv. Det var altid lige hér, gemt under identifikationen med dette og hint.

Så det Livet/Gud/det guddommelige giver dig i oplysningsøjeblikket er ikke din sande natur men REALISERINGEN af din sande natur…… og derefter er alt det samme, men anderledes ;o)) Du forstår, at du var allerede altid hjemme.
Vi kan tale om det på forskellige måder og måske forstå det intellektuelt, men det er en sandhed, der skal internaliseres, smages med hjertet, før det bliver vores egen sandhed. Livet/Universet hjælper os på uendelig mange måder hen mod den permanente oplevelse/sammensmeltning med vores sande natur. Og min oplevelse er, at en af måderne er ved hjælp af Presence work, som er et kraftfuldt redskab til det formål.

Oplysning er altid en gave fra Livet – og fra det Absoluttes perspektiv er der ikke noget indre og ydre, der er kun enhed, ingen til at give eller modtage noget som helst :o))

Kærligst Cecil

Vi mødtes den 1. maj i Brighton. Jeg havde en storslået aften med behagelige følelser men siden har jeg oplevet en del negativitet i Sindet.

Jeg fornemmer et skift i min energi og større klarhed, men det der kommer op er en øget sensitivitet i forhold til mine tanker og følelser og interessant nok en større bevidsthed om, hvordan mine handlinger påvirker andre.
Jeg er overbevist om at dette er et positivt resultat, men det føles temmelig ubehageligt i øjeblikket.

Tusind tak for din mail.

Din oplevelse er ikke ualmindelig……en følelse af at noget er skiftet (til det bedre) men at man på samme tid oplever en del “negativitet”.

Jeg kan bedst illustrere det ved at sammenligne det med at være i et semi-mørkt rum – pludselig tændes et stærkt lys og du bliver i stand til at se hver lille detalje og hvert lille støvkorn (eller støvbunke) i rummet. At blive badet i Presence virker ofte på tilsvarende måde.

En del af processen for de fleste mennesker er at se – virkelig se – hvordan Sindet fungerer, kommenterer på alt, blokerer os, holder os fanget i faste overbevisninger, mønstre, programmer etc. Se hvordan det egobaserede Sind ALDRIG kan blive tilfredsstillet…..for i dets fortolkning af Livet er der altid en lille (eller stor) ting at være utilfreds med. Sindets natur kan ikke forandres, men du kan forandre din relation med det – og en del af den forandringsproces er at se det, for hvad det er  :o))

Jeg ved af erfaring, at det ikke er en særlig “behagelig” fase i processen – men den er totalt nødvendig og vigtig, så det er vidunderligt at det sker :o))

Det er også super, at du oplever, hvordan hver handling og tanke påvirker andre/det hele……det er at begynde at se, at vi er totalt åbne systemer – forbundet til Alt, påvirket af og påvirkende ALT :o))

Håber disse perspektiver hjælper !!

Jeg føler mig i bedre og bedre balance og mine sanser skærpes langsomt. Alt i alt går det den rigtige vej, men jeg oplever alligevel, at ved nogle medmennesker har jeg sådan en ”du-er-kraftedme-for-meget-ego-menneske-bliv-væk-fra-mig” følelse. Jeg kan ikke rigtigt sætte ord på/forstå denne følelse, mønster eller spejling. Kan du hjælpe mig lidt på vej?

Jo, altså der er jo flere mulige fortolkninger og perspektiver som kan kombineres efter behov – du må ind i hjertet og mærke efter hver gang følelsen opstår :o)

1) Relationen opstår i dig, reaktionen opstår i dig. Så måske repræsenterer de personer, der trigger den følelse i dig, noget som du ikke accepterer/rummer hos dig selv….der er mulighed for at takke her ;o)

2) Det du reagerer på giver dig mulighed for at se nærmere på nogle af dine koncepter om, hvordan “man” bør opføre sig etc…..det gør dine “fortolkninger” af virkeligheden tydeligere…..der er igen mulighed for at takke her…

3) Accepter følelsen lige præcis som den er – det er det, der er…..ind i hjertet igen med hele molevitten!

4) Let’s face it – der er ikke noget mærkeligt ved, at der er nogen mennesker, man har mere lyst til at være sammen med end andre og at den lyst nogen gange kan hænge proportionalt sammen med størrelsen af deres ego. Men når du nu er blevet mere og mere bekendt med dit eget ego og det fængsel det skaber for dig, så er der mulighed for at finde en dyb medfølelse i hjertet for den person der er fanget i et “maximum security fængsel” og fra det perspektiv er det meget nemmere at være sammen med dem……

…..måske opdager du andre perspektiver i din undersøgelse :o)

Handler jeres arbejde i virkeligheden om at redde verden?

Nej. Fra vores perspektiv har verden ikke brug for at blive reddet. Den klarer sig ganske godt 🙂 og endda helt af sig selv –  en genial og kærlig skole.

Vores arbejde handler om at vise mennesker dét sted i dem selv, hvor accepten bor.  Mange mennesker tror, at udvikling kun kan ske, når man ikke accepterer tingenes tilstand. Men vis og kærlig handling kan i realiteten kun opstå på basis af accept af tingene, som de er lige nu. Fra dette sted kan sand udvikling ske. På engelsk – “Accept and act”.

Accept ikke er det samme som blåstempling af uhensigtsmæssig adfærd. Det er at anerkende dét der sker/er sket for på den baggrund at tage ved lære og korrigere sin adfærd. Så accept er ikke antipati eller sympati – det er heller ikke at lukke øjnene i apati, tværtimod.

Hjertet ved, at alting er perfekt som det er, lige nu og nu og nu – også uhensigtsmæssige handlinger da de giver mulighed for læring. Hjertets accept udelukker ikke forandring eller udvikling, men det forandrer udgangspunktet for udvikling. Sindet vil skabe udvikling fordi det er i mangel og i trods. Hjertet skaber udvikling fordi det er i overflod og accept. Flow opstår i hjertet – kamp opstår i sindet.

Vores arbejde er ikke et “red verden projekt” – det er kun sindet, der tror at det kan redde verden. Vi har heller ikke et projekt med at forandre vores kursusdeltagere. Blot at vise dem, hvor fantastiske de i virkeligheden er – og hvor fantastisk verden er :-).

Når flere og flere mennesker begynder at indse det – og leve det – forandres alting. Ikke den anden vej rundt. Derfor kan vi ikke sige, at vores arbejde er at redde verden – vi er blot drevet af ønsket om at dele den gave, vi har modtaget. Det er en mekanisme, der er gemt inde gaven, og som udfolder sig helt spontant. Det er det hele :o)