Menneskets frihed, der blev gemt af Guderne
Ifølge en gammel legende…
..var der engang en tid hvor menneskene levede fuldstændig frie af sindets fængsel. Men de misbrugte det i en sådan grad, at guderne besluttede at tage friheden fra dem og gemme den et sted, hvor den aldrig ville blive fundet.
Nu var spørgsmålet, hvor de skulle gemme den…
Derfor indkaldte den øverste Gud, de andre guder til rådsmøde, så de kunne hjælpe ham med at finde det bedste gemmested. ”Lad os gemme den dybt nede i jorden”, sagde guderne. Men den øverste Gud svarede, ”nej, det duer ikke, for menneskene vil grave efter den og finde den”.
Så foreslog guderne, ”lad os sænke den ned i det dybeste ocean”. Men den øverste Gud svarede. ”nej, det duer heller ikke, for de vil lære at dykke i havet og finde den der”.
Så sagde guderne, ”lad os tage den op på den højeste bjergtinde og gemme den der”. Men endnu en gang sagde den øverste Gud, ”nej det duer heller ikke, for de vil på et eller andet tidspunkt finde vej til selv den højeste tinde og generobre deres frihed der”.
Så gav guderne op og sagde, ”vi ved ikke, hvor vi skal gemme den, for der findes ikke det sted på jorden eller i havet, hvor mennesker ikke vil kunne lede”.
Den øverste Gud tænkte i lang, lang tid og sagde så, “Nu ved jeg, hvad vi skal gøre! Vi gemmer friheden dybt inde i menneskets inderste væsen, for der vil de aldrig tænke på at lede efter den”.
Alle guderne var enige om, at det var det perfekte sted og gemte derefter friheden som aftalt. Og siden den tid har mennesket udforsket hele jorden, gravet, dykket, besteget og betvunget – i en søgen efter noget, der allerede er inde i dem selv.
Tiggeren ved vejen
Der sad engang en tigger ved indgangen til en landsby. Han havde siddet der i 30 år.
På et tidspunkt kom en fremmed roligt vandrende til byens port. Han stoppede op og betragtede tiggeren. Tiggeren spurgte, “Har du en mønt?”. Den fremmede sagde, “Jeg har ingenting at give dig. Men hvad er det du sidder på?
Tiggeren svarede, “Det er en gammel trækasse, jeg har haft den sålænge jeg kan huske.
“Har du kigget inden i?”, spurgte den fremmede. Der er ingenting i den, den er tom”, svarede tiggeren.
“Prøv at se”, sagde den fremmede. Lidt modvilligt brækkede tiggeren den op med en gammel jernstang.
Han troede ikke sine egne øjne da han så, at den gamle trækasse var fuld af guld.
Vi sidder alle på en kasse med guld, men vi er alle tiggere, (uanset hvor materielt velhavende vi er), indtil vi åbner os for indre frihed – eller oplysning.